Danske Flyvejournalisters Klub er stiftet i 1936. Den var oprindelig en klub for journalister, der havde luftfart som stofområde i medierne, men gennem årene er medlemskredsen udvidet. I dag rummer klubben også pressechefer, kommunikationsmedarbejdere og lignende faggrupper, der er beskæftiget i virksomheder og organisationer inden for luftfart.
Klubben uddeler hvert år to priser:
Luftfartspokalen er en hæder til personer, der har ydet en særlig indsats til gavn for dansk flyvning og luftfart, konstruktionen af danske fly, udviklingen af Flyvevåbnet eller landets største lufthavne.
Ellehammer Prisen uddeles til en mand eller kvinde – eksempelvis en pilot, opfinder eller konstruktør – der har fortsat Jacob Chr. Ellehammers pionerarbejde til gavn for flyvningens udvikling eller sikkerhed.
Klubben arrangerer seminarer, debatmøder og studieture om luftfart og har gennem årene ydet kontant støtte til forskellige formål til fremme af luftfarten og interessen for luftfart i Danmark.
Formænd gennem tiderne
Danske Flyvejournalisters Klub har siden stiftelsen i 1936 haft otte formænd:
1936-56 Leif B. Hendil
1956-58 Sven Sabroe
1958-91 Gunnar ”Nu” Hansen
1992-96 Erik Eriksen
1996-2000 Jørn Træholt
2000 – 2014 Ejvind Olesen
2014 – 2015 Preben Kjær
2015 – 2019 Andreas Krog
2019 – 2023 Bettina Schjølie
2023 – Andreas Krog